|
1958 |
|
I 1958 kunne man med stor indignation fra "Bodil"-fronten berette, at skuespilleren Joan Sims i den engelske film "Den nøgne sandhed" anvender en Bodil-statuette til at true en formodet indbrudstyv med. Vores nationale filmpris reduceret til slagvåben? Rank, der producerede filmen, havde ganske vist gennem årene fået hele 3 "Bodil"-priser, og selv om der givetvis blev anvendt en kopi i filmen, vakte det både bekymring og en slet skjult stolthed. Siden har det dog vist sig at historien næppe holder vand. Rank-kyndige filmkendere vil vide, at det trods ligheden ikke er en Bodilstatuette, der skændes så slagfærdigt i filmen. Porcelænskvinden holder ikke som Bodil et spejl i sin hånd, men sandsynligvis et kornneg - og så hører det med til historien, at statuetten i filmen ikke er en filmpris, men en litteraturpris. En god historie er det dog under alle omstændigheder, og skrønen har da også med frydefuld forargelse vandret gennem den danske filmhistorie lige siden. 1958 gav i øvrigt pris til "Bundfald" af de to debuterende instruktører Palle Kjærulff-Schmidt og Robert Sasskin. Gunnar Lauring fik for "Krudt og Klunker" og Clara Pontoppidan for "En kvinde er overflødig". I de utraditionelle kategorier, som man heldigvis aldrig har været for fin til at introducere, fik Sven Gyldmark en pris for musikken til "Bundfald". René Clairs "I en udkant af Paris" og Elia Kazans "Øst for Paradis" fik de to sidste "Bodil"er det år. |