1975
I 1975 er problemet ikke, at Nils Malmros løber med hovedprisen for sin fremragende "Lars-Ole 5.c", eller at Agneta Ekmanner (som den 5. svensker i øvrigt) får skuespiller-pris for "Per" og bestemt heller ikke, at Ove Sprogøe får pris for "Olsen-bandens sidste bedrifter", næh, problemet er at Jens Okking tildeles en pris for sin birolle i "Nitten røde roser", men nægter at modtage den. Formand Sven Wezelenburg meddeler, at Okking har sagt høfligt og stille nej tak, fordi han "blot som enhver anden her i landet har passet sit arbejde, og det kræver ingen belønning". Krukkeri? Ægte beskedenhed? Omtale fik Okkings afvisning, der historisk placerer ham på Marlon Brando-niveau - prisoverrækkelses-mæssigt.

Mandlige hovedrolle: Ove Sprogøe (Olsen-bandens sidste bedrifter)
Kvindelige hovedrolle: Agneta Ekmanner (Per)
Mandlige birolle: Jens Okking (Nitten røde roser)
Kvindelige birolle: - (-)

Danske film: Lars-Ole 5.c af Nils Malmros
Europæiske film: Amarcord af Frederico Fellini
Ikke-europæiske film: Chinatown af Roman Polanski