1983
Tilbage hvor det hele startede i 1948 - ikke på "Ambassadeur" naturligvis, men på "Hotel d'Angleterre". Bodil-festen flyttet fra biografens naturlige 'festsal' til et hotel. Og, i modsætning til 1948 og 1949, uden større festivitas. Kulturminister Mimi Jacobsen mødte op for at overrække statuetterne til de glade vindere, som nogle år tidligere igen var med Morten Arnfred i spidsen. Det var nemlig "Der er et yndigt land", der fik hovedprisen og dens medvirkende, Ole Ernst og Arne Hansen, der fulgte med. Tove Maës var enlig høne i priskurven for sin rolle i "Felix". Fotografen Jan Weincke fik pris for "Kundskabens Træ" og "Zappa". "Den enfoldige morder" og "Tootsie" var årets positive fra udlandet.

Mandlige hovedrolle: Ole Ernst (Der er et yndigt land)
Kvindelige hovedrolle: Tove Maës (Felix)
Mandlige birolle: Arne Hansen (Der er et yndigt land)
Kvindelige birolle: - (-)

Danske film: Der er et yndigt land af Morten Arnfred
Europæiske film: Den enfoldige morder af Hans Alfredson
Ikke-europæiske film: Tootsie af Sydney Pollack

Æres-Bodil: Jan Weincke (fotograf) for fotograferingen af "“Kundskabens Træ"” og "“Zappa”"