1984
1984 gav gode valgmuligheder på filmsiden. Derfor var det også et spredt felt, der høstede statuetter. Nils Malmros for tredje gang vinder af bedste film med "Skønheden og udyret" - Line Arlien-Søborg for sin rolle i samme film. Peter Hesse Overgaard for sin hovedrolle i "Isfugle", Hans Chr. Ægidius for sin birolle i "Forræderne" og Birgitte Raaberg for sin Himmelblå i "Midt om natten". Jon Bang Carlsen var igen kortfilm-vinder med "Fugl Fønix", og Jan Vedersø fra biografen "Klaptræet" modtog en specialpris for kvalitetsimport - Sauras "Carmen" og Allens "Zelig" sluttede feltet af. Hvis der var gået inflation i filmpriserne - som mange mente dengang, og flere mener i dag - så var der i hvert fald skruet helt ned for festblusset.

Mandlige hovedrolle: Peter Hesse Overgaard (Isfugle)
Kvindelige hovedrolle: Line Arlien-Søborg (Skønheden og udyret)
Mandlige birolle: Hans Chr. Ægidius (Forræderne)
Kvindelige birolle: Birgitte Raaberg (Midt om natten)

Danske film: Skønheden og udyret af Nils Malmros
Europæiske film: Carmen af Carlos Saura
Ikke-europæiske film: Zelig af Woody Allen
Dokumentarfilm: Fugl Fønix af Jon Bang Carlsen

Æres-Bodil: Jan Vedersø (filmimportør) fra biografen “Klaptræet” for kvalitetsimport