|
1986 |
|
I 1986 vendte man så tilbage til biografen - nærmere bestemt til Palads. I en blanding af 'almindelige' biografgæster og kendte ansigter tumlede alle rundt i den store multibiografs gange og forhaller. Liberalismen havde holdt sit indtog i Bodil-komiteens strategi, og alle kunne købe billetter. Limousinerne, de lange kjoler, smoking'erne og de blitzende fotografer var i undertal - det var planlagt folkeligt og fornøjeligt med Jesper Klein og Flemming Jensen og endda Thomas Helmig med band, som dog i sidste øjeblik måtte melde afbud p.g.a. sygdom. Premiere-filmen var med David Bowie, "Absolute Beginners", og prisuddelingen blev foretaget af Sven Wezelenburg, i øvrigt sammen med forfatteren af denne lille bog. Erik Clausen fik bedste film-pris for "Manden i månen", Ingolf David og Stine Bierlich fik priser for deres roller i "Ofelia kommer til byen", Catherine Poul Jupont for "Manden i månen" og Jytte Rex en kortfilmpris for "Den erindrende". En særpris for scenografi gik til Leif Sylvester Petersen for "Manden i månen", og endelig fik Kurosawas "Ran" og Woody Allens "The Purple Rose of Cairo" begge fortjente Bodil-priser. Manglede der Hollywood-glimmer og tidligere tiders projektører, så var Bodil dog tilbage i biografen. Mandlige hovedrolle: - (-) Kvindelige hovedrolle: Stine Bierlich (Ofelia kommer til byen) Mandlige birolle: Ingolf David (Ofelia kommer til byen) Kvindelige birolle: Catherine Poul Jupont (Manden i månen) Danske film: Manden i månen af Erik Clausen Europæiske film: Ran af Akira Kurosawa Ikke-europæiske film: The Purple Rose of Cairo af Woody Allen Kortfilm: Den erindrende af Jytte Rex Æres-Bodil: Leif Sylvester Petersen (scenograf) for scenografi "Manden i månen" |