Bodilprisen 1965

I 1965 var der fem film i opløbet: ‘Tine’, ‘To’, ‘Fem mand og Rosa’, ‘Gertrud’ og ‘Sommerkrig’. Det var noget overraskende, at valget faldt på Carl Th. Dreyers ‘Gertrud’ al den stund, at kritikerne ikke havde været ubetinget venlige overfor filmen ved dens premiere. Sagde man ‘undskyld’ til dansk films store mester? Sidste mulighed for en pris fortjent langt tidligere?

På spindesiden fik Lone Hertz pris for ‘Tine’, hos herrerne gik den til Morten Grunwald for ‘Fem mand og Rosa’. Nærmest traditionelt fik Truffaut en ‘Bodil’ for ‘Silkehud’. Frankenheimer blev belønnet for ‘7 dage i maj’. På kortfilmsiden fik Ole Roos en pris for filmene ‘Michel Simon’ og ‘PH-lys’.

Årets vindere

Bedste mandlige hovedrolle: Morten Grunwald (Fem mand og Rosa)

Bedste kvindelige hovedrolle: Lone Hertz (Tine)

Bedste mandlige birolle: – (-)

Bedste kvindelige birolle: – (-)

Bedste danske film: Gertrud af Carl Th. Dreyer

Bedste europæiske film: Silkehud af François Truffaut

Bedste ikke-amerikanske film: 7 dage i maj af John Frankenheimer

Bedste dokumentarfilm: Michel Simon og PH-lys af Ole Roos