Day: december 21, 2016

Manuskriptprisen bliver en Bodilpris

I de sidste to år har Danske Dramatikere uddelt en manuskriptpris i Bodil-regi, men som noget nyt til Bodilprisen 2017 er denne pris nu blevet en Bodilpris med tilhørende statuette.

Manuskriptudvalget , som står bag den nye pris, består af Eva Novrup Redvall, Christian Monggaard, Jacob Ludvigsen og Iben Albinus Sabroe. Prisen for Bedste Manuskript vil blive uddelt sammen med de traditionelle Bodilpriser.


Bodilprisen 2017 - her er værterne!

Når Bodilprisen den 4. marts 2017 skal uddeles og fejre sit 70 års jubilæum bliver det med værterne fra satireprogrammet Platt-form som værter. Mille Lehfeldt, Laus Høybye og Jakob Fauerby vil føre publikum sikkert og humoristisk gennem aftenens prisuddeling. Se en hilsen fra dem her.


Bodilprisen for 70. gang - billetsalget er i gang!

I år kan Danmarks ældste filmpris fejre sit 70 års jubilæum. Bodilprisen 2017 uddeles den 4. marts i Konservatoriets Koncertsal og man kan allerede nu sikre sig en af de begrænsede billetter her. Kom med når vi fejrer filmen og hædrer alle de filmfolk, der har udmærket sig særligt i løbet af året. Efter prisuddelingen har baren åben i foyerområdet, og der vil traditionen tro være champagne og Bodil-kage.