Her til aften hyldede Danske Filmkritikere for 79. gang det forgangne filmårs stærkeste præstationer ved Bodilprisen 2026. Aftenens hyppigste gæst på scenen blev Zinnini Elkingtons debutfilm Det andet offer, der fik hele tre priser med hjem, herunder for Bedste film og Bedste hovedrolle. Jesper Christensen blev tildelt årets Æres-Bodil for sit uomgængelige, mangeårige virke i både danske og internationale film, mens årets Sær-Bodil gik til den grønlandske filmbranche, der har markeret sig særligt stærkt i 2025 bl.a. med etableringen af Det Grønlandske Filminstitut.

For 79. gang samlede Danske Filmkritikere hele den danske filmbranche til Bodilfest, hvor værterne Julie Rudbæk og Sofie Jo Kaufmanas styrede slagets gang på Folketeatret i København. I år modtog fem forskellige danske spillefilm priser, da de eftertragtede 13 statuetter blev uddelt. Aftenens hovedpris Bedste film gik til det nervepirrende hospitalsdrama Det andet offer, der er instrueret og skrevet af debutanten Zinnini Elkington.

Dansk films erfarne aktører hyldes
Et af aftenens mest bevægende øjeblikke indtraf, da Jesper Christensen modtog årets Æres-Bodil. Gennem årtier har han været en af dansk films mest markante skuespillere, og han er samtidig den mest vindende mandlige skuespiller i Bodilprisens historie med fem statuetter i banken. Med sin præcision, sit nærvær og sin kompromisløse integritet har han fra Hærværk og Barbara til Bænken, Drabet, De forbandede år og sidste års Honey banet vejen og spillet en nøglerolle for dansk film – en rolle som Danske Filmkritikere altså hædrede med den prestigefyldte ærespris.

For sin præstation i Pigen med nålen hjemtog Trine Dyrholm prisen for Bedste birolle og udbyggede sin egen rekord med karrierens ottende Bodil – hun kan fortsat kalde sig den mest Bodil-vindende skuespiller nogensinde. Instruktør Frelle Petersen vandt desuden sin tredje Bodil. Hans sidste film i hjemstavnstrilogien, Hjem kære hjem, vandt således for Bedste manuskript.

Prisen for Bedste ensemble gik til den overbevisende samlede skuespilpræstation i Anders Thomas Jensens Den sidste viking (Mads Mikkelsen, Nikolaj Lie Kaas, Lars Brygmann, Sofie Gråbøl, Bodil Jørgensen, Nicolas Bro, Peter Düring, Søren Malling og Kardo Razzazi), der demonstrerede styrken i det kollektive arbejde foran kameraet.

Fremadstormende kometer
Det var ikke kun de garvede filmfolk, der blev hædret på Folketeatrets scene. For rollen som den pressede læge i Det andet offer modtog Özlem Saglanmak nemlig for første gang en Bodilstatuette, i kategorien Bedste hovedrolle.

Helt nyt var det også for Bodil-debutanterne Josefine Else Larsen, der i år løb med Bahs Prisen for sit arbejde med Det andet offers dragende visuelle univers, samt instruktør Mathias Broe, der sikrede sig TV 2 Talentprisen for sin spillefilmdebut Sauna.

En særlig hyldest
Årets Sær-Bodil gik til den grønlandske filmbranche, som i 2025 har gennemgået en markant kunstnerisk og institutionel udvikling, ikke mindst med etableringen af Det Grønlandske Filminstitut.

Med stærke, lokalt forankrede fortællinger og en voksende international synlighed har grønlandsk film de seneste år indtaget en tydeligere position i hele verdens filmoffentlighed. Med Sær-Bodilen anerkender Danske Filmkritikere en branche i udvikling og de filmskabere, der med kunstnerisk mod og egen stemme udvider perspektivet – selv når de står under et usædvanligt geopolitisk pres.

De internationalt anerkendte film sejrer
Bedste dokumentar gik til årets danske Oscar-håb Mr. Nobody Against Putin, der med sin politiske aktualitet må siges at understrege dokumentarfilmens fortsatte betydning i en omskiftelig verden.

Bedste fotograf blev tildelt Michal Dymek for det visuelt kompromisløse arbejde på Pigen med nålen, hvor de sort-hvide billeder i sig selv bar en afgørende del af fortællingen.

I de internationale kategorier var det Paul Thomas Andersons One Battle After Another, der hev statuetten for Bedste engelsksprogede film med sig hjem, mens Bedste ikke-engelsksprogede film gik til den norske Drømme (Kærlighed) (Sex) af Dag Johan Haugerud, der var i København for at modtage prisen ved showet.

Den samlede modtagerliste samt Danske Filmkritikeres motivationer kan læses i det følgende.

 

Bodilvindere filmåret 2025

• Bedste film: Det andet offer
• Bedste hovedrolle: Özlem Saglanmak, Det andet offer
• Bedste birolle: Trine Dyrholm, Pigen med nålen
• Bedste ensemble: Den sidste viking
• Bedste dokumentar: Nobody Against Putin
• Bedste engelsksprogede film: One Battle After Another
• Bedste ikke-engelsksprogede film: Drømme (Kærlighed) (Sex)
• Bedste Fotograf: Michal Dymek, Pigen med nålen
• Bedste Manuskript: Frelle Petersen, Hjem kære hjem
• Æres-Bodil: Jesper Christensen
• Sær-Bodil: Den grønlandske filmbranche
• Bahs Prisen: Josefine Else Larsen, Det andet offer
• TV 2 Talentprisen: Mathias Broe, Sauna

 

Motivationstekster

Bedste film: Det andet offer
Er dette virkelig en debutfilm?
Det spørgsmål var vi mange der stillede, da vi havde set Zinnini Elkingtons ”Det andet offer”. For filmen brillerer med sin træfsikre instruktion, virtuose plotudvikling, begavede æstetiske og stilistiske valg og ubesværede, men nuancerede behandling af komplekse temaer. Med andre ord emmer ”Det andet offer” af et overskud, man kan kun håbe bliver leveret af en erfaren instruktør, men ikke nødvendigvis vil forvente af en debutant. Men vi kan helt åbenlyst forvente os meget af Zinnini Elkington.

”Det andet offer” er et intenst drama om ansvar. Det ansvar, der ligger hos den enkelte, og det, der ligger hos ”systemet”. Filmen tager os ind i et genkendeligt rum, i sundhedsvæsenets travle korridorer, men forvandler dem langsomt til mentale forhindringsbaner for lægen Alex, der måske har lavet et fejlskøn, der har ført til en ung mands død. ”Det andet offer” lægger et stetoskop mod velfærdssamfundets bryst og lader os alle lytte til de uregelmæssige pulsslag. Uden at stille letkøbte diagnoser, får Zinnini Elkington os til at gå fra filmen med ondt i sjælen, men med et stort håb for dansk films levedygtighed.

 

Bedste hovedrolle: Özlem Saglanmak, Det andet offer
Det er en kæmpestor fornøjelse, at vi kan hædre Özlem Saglanmak for den svimlende gode præstation, hun leverer i”Det andet offer”. Og det er ikke mindst en glæde, at det er for årets Bedste hovedrolle, hun nu modtager sin første Bodil.

For selvom Özlem Saglanmak har været aktiv som skuespiller, siden hun var et barn, og længe har gjort sig bemærket på den danske teaterscene, er rollen som den kompetente, kontrollerede og samvittighedsfulde læge Alex i ”Det andet offer” Saglanmaks første hovedrolle på film. Det er jo nærmest en skandale, der er lige så stor som det talent, hun fremviser, når hun med kirurgisk præcision diagnosticerer sin karakters indre kamp, da hun pålægges ansvaret for en fatal fejl.

Med stor autoritet opererer Saglanmak i de helt små følelsesmæssige nervebaner og blotlægger en enestående, pulserende kvalitet i sit spil, som forhåbentlig bliver udfoldet i mange filmhovedroller fremover. Stort tillykke.

 

Bedste birolle: Trine Dyrholm, Pigen med nålen
Vi vidste godt, at Trine Dyrholm er landets måske mest uforfængelige skuespiller. Vi vidste godt, at hun tør spille usympatisk, grim og desperat.

Alligevel fik vi et chok over Dyrholms præstation i Magnus von Horns ’Pigen med nålen’. Godt 40 minutter inde i filmen træder hendes slikbutiksejer og adoptionsmutter Dagmar Overby ind i billedet. Hun er svedig og fedtet; en opium-afhængig, brutal barnemorder. Men det utrolige er, at vi alligevel fatter en vis form for sympati for hende. Vi forstår hendes armod og hvorfor, hun gør som hun gør, især når hun i retssagen til sidst i filmen peger på, at det kvindefjendske samfund har fået som fortjent.

Det kræver en skuespiller i Trine Dyrholms klasse at gøre danmarkshistoriens værste seriemorder til et helt menneske. Med prisen i dag er hun nu oppe på otte Bodil-statuetter. Det er en helt exceptionel bedrift. Men Trine Dyrholm er også en helt exceptionel skuespiller.

Tillykke.

 

Bedste ensemble: Den sidste viking
Det er som at sidde på første parket til en ren masterclass i levering, timing og sammenspil, når en række af Nordens største skuespillere tørner ud som det første Beatles-coverband i verden, der mest spiller ABBA.

Hver især lever karaktererne i den både morsomme og provokerende ’Den sidste viking’ i hver deres virkelighed med tunge skyklapper for øjnene. Én er John Lennon, en anden er skiftevis Heinrich Himmler og Iron-Man, en tredje er mere patient end psykiater, og en fjerde er nok mest fotomodel i sit eget hoved. Men alligevel finder de i bedste Anders Thomas Jensen-stil en særpræget samhørighed, som man ikke er i tvivl om, spejler tillidsforholdet mellem skuespillerne.

Instruktørens faste favoritter spiller op mod nytilkommere, så hver en replik og hver en ansigtstrækning sidder lige i IKEA-skabet.

Anders Thomas Jensen og hans hold skaber ensemblekunst, så det virker legende let. Med denne pris håber vi at anerkende, hvor svært det faktisk er. Stort tillykke!

 

Bedste dokumentar: Mr. Nobody Against Putin
Efter Ruslands invasion af Ukraine får læreren Pavel Talankin til opgave at dokumentere hverdagen på sin skole. Langsomt indser han, at han er blevet ufrivillig statspropagandist for et styre, der vil stække tankefriheden.

På skolegangen bliver fri leg nemlig erstattet af strækmarch-øvelser og patriotiske sange, og der står nu statslig indoktrinering på skoleskemaet. Det gør manden med kameraet oprør mod.

Det har krævet mod at sende de optagelser, der nu ligger til grund for den uhyggeligt oplysende dokumentarfilm ”Mr. Nobody Against Putin”, ud af landet. Og det har krævet ofre for Talankin, der nu lever i skjul et sted i Europa. Heldigvis har det også medført, at vi har fået et unikt indblik i et autokratisk regimes kontrolstrategier, og filmen har helt fortjent gået sin sejrsgang over hele verden, rejst debatter og vundet alverdens priser.

Filmen er ikke bare grusom vidensdeling, den er også et argument for empati og en hyldest til det helt almindelige menneskes mod til at sige fra.

Det vil vi gerne kvittere for med en Bodil.

 

Bedste engelsksprogede film: One Battle After Another
Om en uge vinder Paul Thomas Andersons sandsynligvis karrierens første Oscar. Hos Bodil har vi naturligvis været mere klarsynede, og allerede i 2009 vandt han en Bodil for ’There Will Be Blood’.

Men en af de største instruktører de seneste 30 år kan godt tåle to Bodil-priser. Og PTA fortjener i den grad prisen for sin både underholdende og zeitgeisty film om revolutionens pris i et fascistisk samfund.

’One Battle After Another’ taler til Trump-tiden uden nogensinde at blive pædagogisk eller forudsigelig. Det er en filmoplevelse med nerve, humor og energi i hver eneste scene – fra billedet af en højgravid kvinde med maskingevær til Sean Penns liderlige machomand og den mest opfindsomme biljagt i nyere tid.

Originaliteten har svære kår i Hollywood, men Paul Thomas Anderson holder fanen højt. Vi håber, han tager 30 år mere.

 

Bedste ikke-engelsksprogede film: Drømme (Kærlighed) (Sex)
Hvad er bedst: Sex, Drømme eller Kærlighed?

Det kan være svært at vælge, særligt når det er et kunstneriske multitalent som Dag Johan Haugerud, der står som afsender. Og her taler vi altså om den mesterlige filmtrilogi – ”Sex”, ”Drømme”, ”Kærlighed”. De sidste to film havde begge dansk premiere i 2025, og begge er så uovertrufne, at de naturligvis er nominerede til en Bodil.

Mest kærlighed er der dog faldet af til filmen ”Drømme”. Her vender Dag Johan Haugerud blikket mod ungdommens første forelskelse, som behandles med en sjælden ømhed, begavelse og nysgerrighed. Hvordan opstår et begær? Hvordan formes et blik?

Vi følger den unge Johanne, der forelsker sig i sin fransklærer – en forvirrende og altopslugende forelskelse, der får sit eget liv, da Johanne begynder at skrive om sine følelser.

Filmen bevæger sig let mellem det oplevede og det nedskrevne, mellem virkelighed og drømme. Johannes ord sætter ikke bare gang i hendes egen forestillingsverden, men aktiverer også morens og bedstemorens fantasier. Det er en film, der minder os om, at drømme ikke blot er flugt fra virkeligheden – de kan også være en måde at opdage den på.

Stort tillykke til Dag Johan Haugerud med Bodilprisen.

 

Bedste fotograf: Michal Dymek, Pigen med nålen
Magnus von Horns ”Pigen med nålen” zoomer ind på den dybe sociale forarmelse, der ikke mindst ramte mellemkrigstidens enlige mødre. Det er på mange måder grusomt at være vidne til, men på grund af Michal Dymeks opsigtsvækkende smukke, sort-hvide fotografering får den socialkritiske historie en eventyrlig dybde og skønhed.

Ud af billedernes ekspressionistiske skygger vokser en underskov af æstetiske ledetråde, der tilføjer fortællingen ekstra dimensioner. Vi tør godt sige, at billedsiden er det, der gør ”Pigen med nålen” til en helt ekstraordinær film.

Michal Dymek er tydeligvis en af vor tids allermest visionære filmfotografer; en mand, der kender sin filmhistorie og ikke er bange for at stå på skuldrene af tidligere mestre, men som samtidig fornyer sin metier og skaber enestående visuelle universer. Det skal han have en Bodil for.

 

Bedste manuskript: Frelle Petersen, Hjem kære hjem
Den sønderjyske auteur Frelle Petersen indledte det stilfærdigt oprivende omsorgsdrama HJEM KÆRE HJEM med en åbningssnak om Elses stomi. Den bliver ved med at ”gylpe”, forklarer den ældre dame til hjemmehjælperne Zola og den nye Sofie.

»Men den ser da bedre ud nu«, svarer Zola.

»Ja, det er da fordi jeg bruger patsalve. Det er det eneste, der virker, Zola«, svarer Else lidt stolt. Hun har da styr på det! Det er ikke mindst Frelle Petersens unikke øre for, hvordan mennesker rent faktisk taler – og hvad de siger mellem linjerne – der gør hans hjemstavnstrilogi uforglemmeligt rørende.

Manuskriptet til HJEM KÆRE HJEM er vokset ud af de timer, Petersen har brugt i hjemmeplejen for at ramme tonen, rytmen og lavpraktikken i relationen mellem plejere, borgere og pårørende i velfærdsstaten. Ud af det er opstået et både indigneret og stærkt menneskeligt portræt af, hvordan tid til omsorg skaber værdighed.

For det fortjener Frelle Petersen årets Bodilpris for bedste manuskript. Tillykke.

 

Æres-Bodil: Jesper Christensen
”Jeg skal fanme ikke være nogens noget som helst,” vrisser Jesper Christensen som morfaren i Natasha Arthys film ”Honey”; en replik, der klinger symptomatisk for skuespilleren, der lige siden gennembruddet med ”Hærværk” i 1977 og Henning Carlsens ‘Hør, var der ikke én som lo?’ i 1978 har haft en unik tilstedeværelse i dansk film.

Han har markeret sig som en skuespiller, der er gået egne veje og alligevel er blevet folkeeje. Som den bløde, knuselskelige far i ”Nana” blev han for alvor landskendt, og som den fordrukne Kaj – en noget anden type far – i Per Fly’s milepæl ”Bænken” slog han fast, at spændvidden for hans talent var enorm.

Han har i årtier været en af dansk films allermest eftertragtede skuespillere, og få har som ham inkarneret et nærvær, en autenticitet og en skæv charme, gerne krydret med en loyalitet med arbejderklassen, som aldrig har klinget falskt. Roller i blandt andet ‘Barbara’, ‘Drabet’, ‘En familie’, ‘Før frosten’, ‘De forbandede år’ og senest ‘Honey’ vil blive stående i vores kollektive kulturelle hukommelse, ligesom de store tv-roller i ‘Forestillinger’ og ‘Arvingerne’.

Jesper Christensen var desuden en af de første i nyere tids bølge af danske skuespillere, som udlandet sendte bud efter, og han har imponeret både som Bond-skurk og som dansk konge i den norske ‘Kongens valg’. Bemærkelsesværdigt har Jesper Christensen opnået alt dette uden for alvor selv at opsøge det. Han har bevæget sig uden for etablissementet og har leveret skuespil på højeste niveau, når der var brug for ham, uden leflen for systemer eller behov for glamour.

Jesper Christensen er kun 77 år og har flere gode filmroller på vej. Og godt nok har han allerede fem Bodilstatuetter stående på kaminhylden. Men når man er en ener og kan fremvise en af de mest kvalitetstunge og inspirerende karrierer i moderne dansk film, kalder det på en helt særlig pris.

Derfor er vi glade for at kunne overrække ham en Æres-Bodil.

 

Sær-Bodil: Den grønlandske filmbranche
Gennem flere årtier har ildsjæle arbejdet målrettet for at opbygge en egentlig grønlandsk filmbranche.

I 2025 blev der taget et afgørende skridt med oprettelsen af Det Grønlandske Filminstitut. En milepæl for Grønlands filmhistorie og for muligheden for at udvikle en bæredygtig lokal produktion.

Med denne Sær-Bodil ønsker Danske Filmkritikere at anerkende denne indsats og bakke op om, at grønlandske historier i fremtiden kan fortælles indefra af grønlændernes selv.

I en tid, hvor Grønland som nation står under et usædvanligt geopolitisk pres, er det bydende nødvendigt at huske og anerkende den rolle, som filmkulturen spiller i at skabe national identitet og sammenhængskraft.

Derfor går årets Sær-Bodil til Den grønlandske filmbranche.

 

Bahs Prisen: Josefine Else Larsen, Det andet offer
De fysiske rammer er afgørende for den dramatiske og psykologiske intensitet i Zinnini Elkingtons afsindigt vellykkede debutfilm ’Det andet offer’, hvor lægen Alex i løbet af en enkelt arbejdsdag kastes ned i en afgrund af afmagt.

Filmen er skåret som et kammerspil og udspiller sig stort set udelukkende på det hospital, som production designer Josefine Else Larsen med forbilledlig sans for stemninger får gjort til en dirrende, nærværende kulisse.

På hospitalsgangene, på patientstuerne og i personalerummene blander glade farver og kulørte gardiner sig lydefrit med børnetegninger, halvårskalendere, drop, slanger og alskens maskiner. I en panik-rød og klaustrofobisk trappeopgang prøver hovedpersonen at samle sig om det, hun måske–måske ikke har været skyld i.

Med denne formfuldendte, scenografiske bouillonterning, der koncentrerer livet og døden og alt det indimellem, skaber Josefine Else Larsens production design en perfekt arena for filmens store følelser og dens systemiske kritik af vores udhuling af en af velfærdssamfundets mest centrale bastioner.

 

TV 2 Talentprisen: Mathias Broe, Sauna
Siden vi så Mathias Broes afgangsfilm fra Super16, ’Amfi’, har vi vidst, at vi havde at gøre med en særdeles lovende instruktør. En ung filmskaber, der var interesseret i at fortælle historier om køn og identitet fra en vinkel, vi aldrig har set i dansk film før. Og som havde evnen til at formidle det i en form, der var stilistisk stimulerende.

Netop det formåede han også med sin debutfilm, ’Sauna’. Baseret på Mads Ananda Lodahls bog behandlede han køn og seksualitet med både bramfrihed og nuance. ’Sauna’ skrev øjeblikkeligt et helt nyt kapitel i dansk filmhistorie, og selvom nogle muligvis har fået kaffen galt i halsen over de dristige intimscener, var det ømhed og kærlighed, der var fortællingens drivkraft.

At Mathias Broe omkring premieren viste sig exceptionelt god til at sætte ord på sin kunst, bestyrker vores tro på, at vi har med et særligt talent at gøre. Et talent, som uden tvivl kommer til at skrive flere friske kapitler i dansk film. Tillykke med TV 2 Talentprisen.