2015

Årets Bodilpriser blev uddelt for 68. gang ved et stort show på Bremen Teater i København anført af aftenens vært Troels Lyby. Den helt store vinder blev Bille Augusts familiedrama ’Stille Hjerte’, der løb med hele fire priser, deriblandt den nye pris Årets Filmmanuskript.

Søren Balles debutfilm ’Klumpfisken’ modtog både prisen for Bedste mandlige hovedrolle og Bedste kvindelige birolle. Ghita Nørby overrakte årets Æres-Bodil til Viggo Mortensen, der modtog prisen for sin lange og inspirerende karriere og fordi han har medvirket til at knytte et bånd mellem Danmark og den internationale filmverden.

Årets vindere

Bedste mandlige hovedrolle: Henrik Birch (Klumpfisken)

Bedste kvindelige hovedrolle: Danica Curcic (Stille Hjerte)

Bedste mandlige birolle: Pilou Asbæk (Stille Hjerte)

Bedste kvindelige birolle: Susanne Storm (Klumpfisken)

Bedste danske film: Stille Hjerte (Bille August)

Bedste dokumentarfilm: The Look of Silence (Joshua Oppenheimers)

Bedste amerikanske film: Boyhood (Richard Linklater)

Bedste ikke-amerikanske film: Force Majeure (Ruben Östlund)

Bedste fotograf: Niels Thastum (Når Dyrene Drømmer)

Sær-Bodil: Molly Malene Stensgaard

Æres-Bodil: Viggo Mortensen

Henning Bahs Prisen: Rie Lykke (Kapgang)

Årets Filmmanuskript: Christian Torpe (Stille Hjerte)

Bedste mandlige hovedrolle – Henrik Birch
Søren Balles fine debut ’Klumpfisken’ foregår blandt fiskerne i Hirtshals. Det er en film, der står og falder med miljøets troværdighed. I den situation var det oplagt at lade Henrik Birch gentage rollen som Kesse, som han også havde på teateret. Et lykkeligt valg viser det sig. For den store rolle som Kesse giver Henrik Birch lejlighed til at vise det format, han igennem årene mest har udfoldet på teateret. I dansk film og tv har han mestendels spillet biroller som betjente, advokater, fædre og taxachauffører, men i ’Klumpfisken’ får han ansvaret for at bære en hel film på sine skuldre. Fiskeriet er i knibe og den følelsesmæssige søgang er høj, men den dramatiske kurs ligger støt i hænderne på Henrik Birch. Han former en stilfærdigt bevægende og bundsympatisk skikkelse. Som føles nøjagtig så ægte som den jyske virkelighed, vi skal føle, vi befinder os i. Det er knageme godt gjort!

Bedste kvindelige hovedrolle – Danica Curcic
Hvad har en forskræmt hjemløs, en frustreret kæreste, en egoistisk festabe og en sårbar lillesøster til fælles? Jo, Kimmie, Signe, Ditte og Sanne blev alle spillet af Danica Curcic i løbet af 2014. Fire markante roller i de fire vidt forskellige film – ’Fasandræberne’, ’Lev Stærkt’, ’All Inclusive’ og ’Stille hjerte’. Og i alle tilfælde slap hun fra opgaven med bravur. Sjældent har man set en ung skuespiller brage så stærkt igennem så hurtigt. 2014 blev Danica Curcics år, men rollen hun vil blive husket for, er hendes dybt bevægende præstation som lillesøsteren Sanne i Bille Augusts ’Stille hjerte’. Her gennemspiller hun sårbarhedens register så troværdigt og varieret, at kun en meget ufølsom sten ville forblive uberørt. Hun har talentet og modet og for så ung en spiller tillige en forbløffende veludstyret værktøjskasse, der tilsyneladende rummer det hele og lidt til. I Bodil-komiteen glæder vi os til at blive endnu bedre til at udtale hendes navn. Vi føler os nemlig stensikre på, at vi nok skal få mange lejligheder til at øve os på navnet Danica Curcic fremover.

Bedste mandlige birolle – Pilou Asbæk
Selvfølgelig havde Pilou Asbæk store roller i såvel årets største tv-satsning ’1864’ som årets største biografhit ’Fasandræberne’. Pilou Asbæk er med god grund blevet en skuespiller, alle vil have fingrene i. Også i år skal vi se ham trække i uniform. Først i ’9. april’ og så i ’Krigen’, hvor turen går til Afghanistan. Midt al denne krigstummel er det skønt at blive mindet om en helt anden side af Pilou Asbæks talent. I Bille Augusts ’Stille hjerte’ spiller han Sannes flippede kæreste Dennis. Dennis er lovlig glad for sjov tobak og føler lidt for hurtigt, at han ikke kan overskue det. Men denne på sin egen leddeløse måde solide charmetrold af en kæreste, er en skikkelse Pilou Asbæk giver liv, så man må overgive sig på nåde og unåde. At han også er ved at have gang i en international karriere, kan ikke undre. Efter rollen i ’Lucy’ skal vi snart se ham som Pontius Pilatus i ’Ben Hur’. Vi ønsker ham held og lykke i den store verden, men med denne velfortjente Bodil, hans anden, håber vi at gøre det lidt sværere for ham at glemme dansk film. For herhjemme vil vi jo så nødig undvære ham.

Bedste kvindelige birolle – Susanne Storm
Havbiologen og københavnersnuden Gerd er på alle måder en fremmed fugl blandt en masse fisk. Fiskerne fra Hirtshals kæmper for livet her og nu, mens havbiologen kæmper for fiskebestanden på den lange bane. Så det bliver en noget akavet kombination af kvoter og kærlighed, da Gerd og den hårdt pressede fisker Kesse i Søren Balles film ’Klumpfisken’ falder for hinanden og så at sige går i seng med fjenden. Rollen som Gerd giver Susanne Storm anledning til at vise, hvad hun formår i en større rolle. Det viser sig ikke at være så lidt. Hendes figur er stærk og rank, men også med en sårbarhed og sensualitet, som alverdens gummistøvler og snusfornuftige outdoor-tøj ikke kan holde nede. Susanne Storm har haft færre film- end teaterroller. På tv er rollen som Hanne i ’2900 Happiness’ den største hidtil. Vi håber meget, vi med denne Bodil får mange flere til at få øjnene op for en spændende og markant skuespiller, som vi bør se meget mere til fremover.

Bedste danske film – Stille hjerte
36 og 27. Så mange år er der gået, siden Bille August modtog sin første og sin anden Bodil. Så man må sige, det er på tide, det sker igen! I 2002 var han nomineret for den fine ’En sang for Martin’ uden at vinde, men denne gang er der ingen tvivl. ’Stille hjerte’ har vundet vores hjerter og Bille August har understreget, at han er en af vore helt store instruktører, når han som her rammer og holder sin egen tone rent. Bille August har svunget sin diskrete taktstok over sit ensemble og lokket formidable præstationer ud af både veteraner og talenter. Se blot, hvad han har fået Danica Curcic, Pilou Asbæk, Ghita Nørby og Paprika Steen til at præstere. Som personinstruktør er Bille August en mester. Han er også en mester til med kameraet forrest at finde vej i hjertets irgange. Derfor er det os en ære og fornøjelse at kunne overrække en stor dansk instruktør hans tredje og godt og grundigt velfortjente Bodil.

Bedste dokumentarfilm – The Look of Silence
Dear Joshua. Back in 2012 you blew us away with your thought provoking, original and absolutely brilliant film ’The Act of Killing’. You had just moved to Denmark to work with Signe Byrge and Final Cut for Real, and we were regrettably not able to award you the prize for Best Danish documentary – so we awarded you the special Bodil instead. We simply had to give you something back for all that you have given us.

This time, with ’The Look of Silence’, we insist on claiming you as one of us. As a most welcome addition to the Danish film society. Thank you for that, and thank you, most of all, for ’The Look of Silence’, an amazingly brave and at the same time harsh and loving follow-up to ’The Act of Killing’, in which you give the victims a much needed voice and allow us as viewers an unprecedented access into the events of 1965 and into the minds and lives of the people involved on both sides – killers and victims. Your film makes us feel, it makes us think, it opens our eyes to the world. For that we thank you.

Tak – and congratulations.

Bedste amerikanske film – Boyhood
Richard Linklater er instruktøren, der mere end nogen anden arbejder med tiden som optik og værktøj. Vi lever i tiden, der går. Men hvad gør tiden ved os, mens den gør det? Også skuespillere forandrer sig over tid. Det har Linklater brugt til at opbygge et helt særligt bånd mellem fortælling, skuespillere og publikum i sin ’Before Sunrise’-trilogi. Men aldrig har Linklater brugt tiden så revolutionerende og øjenåbnende som i ’Boyhood’. Indspilningerne strakte sig over 12 år, og i løbet af den tid forandrede filmen sig i takt med den unge skuespiller Ellar Coltranes liv og udseende. ’Boyhood’ er ikke bare blevet en knaldgod film om drengen Masons opvækst og om familien som organisme, men er et unikt studie i tidens såre menneskelige væsen.

Bedste ikke-amerikanske film – Force Majeure
’Force Majeure’ er en film, der har fået gang i diskussionerne rundt omkring i de små hjem. Hvordan ville man selv reagere, hvis en lavine kom tordnende? Ville man selv gribe sin iphone og lade kvinde og børn i stikken? Og hvordan ville man i så fald tackle situationen bagefter? ’Force Majeure’ er en vittig og original film, der skræller adskillige lag af forestillingen om det moderne parforhold. At en film er tankevækkende, kan lyde lidt tørt, men er det mildest talt ikke, når manden bag er Ruben Östlund. Den svenske instruktør har med sine konceptuelt udtænkte film opfundet en såre elegant måde at lade virkeligheden og fiktionen befrugte hinanden på. Med både humoren og alvoren på sin side. Jättebra!

Bedste fotograf – Niels Thastum
Der er langt mellem de gode gys i dansk film, men i år fik vi lov at se en vaskeægte varulvefilm i form af Jonas Alexander Arnbys spillefilmsdebut ’Når dyrene drømmer’. Filmen var også en spillefilmsdebut for dens fotograf, som siden sin afgang fra Den Danske Filmskole har stået bag en række roste kort- og dokumentarfilm. I sin første spillefilm skaber han det smukkeste mareridt til det store lærred. Filmens billeder arbejder dragende med lys og skygge og formår fermt at formidle det svære spændingsfelt mellem fantasy og realisme. Det er en imponerende debut, som varsler nye visuelle veje for dansk film og nordisk tusmørke-drama.

Årets sær-Bodil – Molly Malene Stensgaard
Francis Coppola har kaldt klipningen for selve filmens essens. Efter hans mening opstår en films særlige alkymi i klippe-fasen, når enestående billeder af følelsesladede øjeblikke sættes sammen. Det er en kunst at klippe, men kun få klippere er kendte kunstnere. Fordi deres arbejde udspiller sig bag kulissen. I dag vil vi gerne trække en af dansk films dygtigste inden for klippekunsten frem i lyset. For sin imponerende præstation med at skabe ikke bare én, men to overvældende versioner af Lars von Triers ’Nymphomaniac’.

Molly Malene Steensgaard har siden tv-serien ’Riget’ været en tilbagevendende ingrediens i Lars von Triers værker. Hun har været med til at skabe forførende helheder af alt fra ’Idioterne’s dogme-materiale over ’Dancer in the Dark’s hundrede kameraøjne til ’Dogville’ og ’Manderlay’s store kridtstregsdramaer. Martin Scorsese har sin Thelma Schoonmaker som hemmeligt våben; Lars von Trier har sin Molly Malene.

Samtidig har Molly Malene Stensgaard hjulpet en række andre danske filmskabere med at få deres visioner til at samle sig. Både som klipper og i en årrække også som spillefilmfilmkonsulent ved Det Danske Filminstitut.

Men det er ikke mindst bedriften med både den lange og korte version af ’Nymphomaniac’, som i år gør, at hun skal hædres med en sær-Bodil. Vi har været blæst bagover af begge versioner, og vi glæder os til at se, hvem der i fremtiden kommer til at nyde godt af Molly Malene Steensgaards behagelige væsen og sikre blik for klip.

Årets Æres-Bodil – Viggo Mortensen
Viggo Mortensen er et inspirerende forbillede. En skuespiller, som har opnået den største berømmelse, men ikke desto mindre utrætteligt arbejder på at forny sig. Efter roller som for eksempel Aragorn i Ringenes Herre er han en international stjerne, som kan vælge og vrage. Han vælger at bruge sin status og sit talent i film, der stædigt prøver at holde filmen i live som en eksperimenterende og nysgerrig kunstart.

Han har haft fascinerende roller i værker af grænsesøgende instruktører som David Cronenberg, Gus van Sant og Peter Weir. Han har portrætteret et væld af komplekse fiktive karakterer som for eksempel psykoanalysens far Sigmund Freud.

Samtidig har han de seneste år foldet sine store sprogkundskaber ud i alverdens film, for nylig i det delvist dansk-producerede drama ’Jauja’ af Lisandro Alonso. Snart får vi herhjemme også lov at se ham i det franske drama ’Loin des Hommes’, hvor han endnu en gang viser, at selv om sprog falder ham let, kan han udtrykke mindst lige så meget med ansigtet alene.

Viggo Mortensen med de danske rødder er ikke bare en skuespiller, vi er stolte over at have halvpart i, men en kunstner som utrætteligt arbejder på at udvikle og raffinere sin metier. Der er et særligt bånd mellem Danmark og Viggo Mortensen. Det vil vi med denne Æres-bodil gerne være med til at gøre endnu stærkere.

Henning Bahs Prisen 2015 – Rie Lykke
Niels Arden Oplevs Kapgang bygger på Morten Kirkskovs erindringsroman fra 2010. Filmen har sit hjerte i Sønder Omme i 1976, da verden var yngre og mindre og i hvert fald i teorien mere uskyldig.

Det kunne være blevet et orgie i overdreven nostalgi, men Rie Lykkes produktionsdesign rammer nøjagtigt den rigtige blanding af levende erindring og overbevisende rekonstruktion.

Der er hverken gjort for lidt eller for meget. Det føles, som Sønder Omme i ’76 ville føles, hvis man havde været dreng dér og huskede det på 30-40 års afstand.

Rie Lykke har arbejdet på film som Camping (2009), Hold om mig (2010) og tv-serien Lykke (2011-13). Hun er vant til at udrette store ting med enkle, realistiske midler. Senere i år kan vi se hendes arbejde på Frederikke Aspöcks Rosita og Michael Noers Nøgle Hus Spejl. Lige nu er vi bare glade for Kapgang.

Årets Filmmanuskript – Christian Torpe
‘If it ain’t on the page, it ain’t on the stage’, siger de i Hollywood, når de skal hylde forfatterne. I år er det vores tur til at fejre et uvurderligt led i dansk filmkunst, nemlig manuskriptet. I Danmark har manuskriptforfatterens præstation i mange år stået i skyggen af instruktøren. Men sådan er det ikke længere. Det er Christian Torpe et glimrende eksempel på. Inspireret af et virkeligt tilfælde af aktiv dødshjælp har han på sit hvide papir fremkaldt en

bevægende historie om en families afsked med sin matriark. Hans fornemmelse for litterære danske traditioner styrer nænsomt ‘Stille hjerte’ uden om det patosfyldte melodrama. Og med en nærmest Herman Bangsk præcision fortæller han mere mellem linjerne, end han gør med sin dialog. Dermed skaber han et stærkt forlæg for filmens skuespillere og instruktør Bille August. Vi glemmer aldrig den efterårsweekend i en patriciervilla på Fyn, hvor en lille håndfuld mennesker tvinges til at lukke døden indenfor i deres liv. Derfor skal Christian Torpe have årets manuskriptpris.