Bodilprisen 1977

I 1977 den 25. marts blev der atter kaldt til pris-uddelings-samling i Imperial. Lokkemaden var forpremiere på boksefilmen ‘Rocky’, Jesper Klein som konferencier, assisteret af Lykke Nielsen, Eddie Skoller, Ricardos Jazzmen samt Brigitte Kolerus og Michael Lindvad.

Det virkede, og selv om fest-glansen er gået lidt af St. Bodil, så var der jævn tilfredshed med, at man gav årets succesfilm ‘Strømer’ instrueret af Anders Refn tre priser, nemlig til Jens Okking (der ikke havde ændret mening fra 1975, men alligevel i år gerne ville modtage sin hæderspris), til Bodil Kjer og Dick Kaysø. Til gengæld fik Nils Malmros så prisen for bedste danske film ‘Drenge’. To forskellige, men meget ligeværdige pris-kandidater hædres på nydeligste vis.

Dirk Brüel fik en fotograf-pris for flere fremragende film – Altmans ‘Nashville’ og Bertoluccis ‘1900’ var de udenlandske topfilm.

Årets vindere

Bedste mandlige hovedrolle: Jens Okking (Strømer)

Bedste kvindelige hovedrolle: – (-)

Bedste mandlige birolle: Dick Kaysø (Strømer)

Bedste kvindelige birolle: Bodil Kjer (Strømer)

Bedste danske film: Drenge af Nils Malmros

Bedste europæiske film: 1900 af Bernardo Bertolucci

Bedste ikke-europæiske film: Nashville af Robert Altman

Æres-Bodil: Dirk Brüel (fotograf) for fotografering af flere film