Bodilprisen 1975

I 1975 er problemet ikke, at Nils Malmros løber med hovedprisen for sin fremragende ‘Lars-Ole 5.c’, eller at Agneta Ekmanner (som den 5. svensker i øvrigt) får skuespiller-pris for ‘Per’ og bestemt heller ikke, at Ove Sprogøe får pris for ‘Olsen-bandens sidste bedrifter’.

Næh, problemet er at Jens Okking tildeles en pris for sin birolle i ‘Nitten røde roser’, men nægter at modtage den. Formand Sven Wezelenburg meddeler, at Okking har sagt høfligt og stille nej tak, fordi han ‘blot som enhver anden her i landet har passet sit arbejde, og det kræver ingen belønning’. Krukkeri? Ægte beskedenhed? Omtale fik Okkings afvisning, der historisk placerer ham på Marlon Brando-niveau – prisoverrækkelses-mæssigt.

Årets vindere

Bedste mandlige hovedrolle: Ove Sprogøe (Olsen-bandens sidste bedrifter)

Bedste kvindelige hovedrolle: Agneta Ekmanner (Per)

Bedste mandlige birolle: Jens Okking (Nitten røde roser)

Bedste kvindelige birolle: – (-)

Bedste danske film: Lars-Ole 5.c af Nils Malmros

Bedste europæiske film: Amarcord af Frederico Fellini

Bedste ikke-europæiske film: Chinatown af Roman Polanski