Bodilprisen 2008

Den 61. Bodil-uddeling blev indledt af Filmmedarbejderforeningens nyslåede formand Henrik Uth Jensen. Derefter overtog skuespillerne Louise Mieritz og Ditte Hansen veloplagt værtsansvaret med skarpe bemærkninger mellem priserne og de musikalske indslag. Stjerneskuddet Ane Trolle fortolkede Glemmer du, og freestylerapperen Per Vers gav sit eget improviserede bud på året på film

Publikums interesse for dansk film stagnerede i filmåret 2007, hvor lidt over tre millioner indløste billet til dansk film. Hver tiende biografgænger foretrak Niels Nørløvs ‘Anja og Viktor – brændende kærlighed’ blandt årets 24 danske premierer, men også nye film af Erik Clausen og Ole Bornedal markerede sig stærkt hos publikum. Ingen af disse var dog at finde blandt de fire nominerede som årets bedste danske film, hvor Susanne Bier overrakte statuetten til Peter Schønau Fog for ‘Kunsten at græde i kor’.

Det skabte dønninger i salen, medierne og den danske filmverden, da Peter Schønau Fog efter et langt bifald i sin takketale sendte et stort uadresseret ‘Fuck you’ til dem, der havde været ydet ham modstand og gjort filmatiseringen af Erling Jepsens roman til en fem år lang pinefuld proces. Nogle af årets store dramaer havde tydeligvis ikke fundet vej til det store lærred.

‘Kunsten at græde i kor’ vandt foran den politiske mockumentar ‘AFR’, ungdomsfilmen ‘Fighter’ og thrilleren ‘Hvid nat’. I de øvrige kategorier var yderligere otte film nomineret, hvilket tyder på et usædvanligt bredt filmår. Desuden uddeltes den nystiftede Sær-Bodil til 3D-effektfirmaet Ghost Digital Production House for deres arbejde på filmen ‘De fortabte sjæles ø’. Hvor Æres-Bodil’en fremover reserveres indsatser over en længere periode, belønner Sær-Bodil’en de aktuelle indsatser, som ikke kan tilgodeses i øvrige kategorier.

Årets vindere

Bedste mandlige hovedrolle: Jesper Asholt (Kunsten at græde i kor)

Bedste kvindelige hovedrolle: Noomi Rapace (Daisy Diamond)

Bedste mandlige birolle: Morten Grunwald (Hvid nat)

Bedste kvindelige birolle: Charlotte Fich (Kærlighed på film)

Bedste danske film: Kunsten at græde i kor af Peter Schønau Fog

Bedste dokumentarfilm: The Monastery: Mr. Vig and the Nun af Pernille Rose Grønkjær

Bedste amerikanske film: Letters from Iwo Jima af Clint Eastwood

Bedste ikke-amerikanske film: El laberinto del fauno af Guillermo del Toro

Bedste fotograf: Dan Laustsen

Sær-Bodil: Ghost Digital Production House for effekterne til filmen ‘De fortabte sjæles ø’

Æres-Bodil: Ib Monty, Marguerite Engberg og Niels Jensen


Bodilkomitéens begrundelser:

Bedste mandlige hovedrolle – Jesper Asholt
Vi behøver vel ikke minde om, at Jesper Asholt for ni år siden fik sit store gennembrud i Søren Kragh-Jacobsens ’Mifunes sidste sang’. Siden har han været god i alle sine film, og nu er han rigtig, rigtig god i den krævende rolle som tyrannisk flæbende mælkemand med incestuøse tilbøjeligheder i Peter Schønau Fogs ’Kunsten at græde i kor’. Jesper Asholt gør en ynkelig figur. Det er det, der får os til at se videre end vores afsky for hans handlinger, så vi forstår og lider med ham. Det er i sandhed mere, end man kan forlange af skuespil.

 

Bedste kvindelige hovedrolle – Noomi Rapace
Selv om hun allerede har en smuk karriere bag sig hjemme i Sverige, er Noomi Rapace et nyt ansigt for os danskere, men vi håber så sandelig, at vi kommer til at se det mange gange i fremtiden. Vi er nemlig stadig lamslåede over hende totalt frygtløse præstation i Simon Stahos barske ’Daisy Diamond’, hvor hun som moderen, der tager livet af sit eget barn, vover at blotte sig fuldstændig, både fysisk og psykisk. Noomi Rapace bærer den hele film på sine skuldre, og hendes hudløse indsats er så skræmmende og så gribende, at man aldrig har set magen. Aldrig!

 

Bedste mandlige birolle – Morten Grunwald
Det er dejligt, at Morten Grunwald efter i en lille menneskealder at have været stabil leverandør af optimistisk overskuds-energi som Benny i Olsen-Banden nu yder en præstation præget af stor og rolig autoritet som hovedpersonen Ulrichs far i Jannik Johansens ’Hvid nat’. Morten Grunwald giver sin figur betydelig mental pondus og tilfører den samtidig noget sorgfuldt bag det uforsonlige ydre, så manden bliver både dominerende og bevægende. Måske er det plat, men vi kan ikke nære os for at sige ‘Skide godt, Morten!’

 

Bedste kvindelige birolle – Charlotte Fich
At Charlotte Fich er en dygtig skuespillerinde, ved enhver, der har set tv-serien ’Rejseholdet’. At hun endda er en fremragende skuespillerinde, ved alle, som har set Per Flys ’Drabet’. Og nu yder denne prægtige kunstner endnu en fuldstændig ukrukket, voldsomt følelsesmættet og stærkt bevægende præstation som den forsømte og fortvivlede hustru i Ole Bornedals ’Kærlighed på film’ – et værk, hvori en del skal opleves som kunstigt, men ikke Charlotte Fichs hundrede procent ærlige og overbevisende præstation.

 

Bedste danske film – Kunsten at græde i kor
Efter at Peter Schønau Fog i år 2000 udgik fra Den Danske Filmskole med den fremragende afgangsfilm ’Lille Mænsk’, måtte vi vente så længe på hans første spillefilm, at vi begyndte at blive bekymrede. Men nu er vi lettede og begejstrede, for filmatiseringen af Erling Jepsens sønderjyske roman ’Kunsten at græde i kor’ bekræfter, at Schønau Fog virkelig er et ekstraordinært talent, der ubesværet kombinerer underspillet humor med en stilfærdig forfærdelse. Trods det vanskelige emne rammer hans film aldrig en falsk tone, men oversætter romanens ord til kloge, følsomme, levende billeder, der får os til at gyse og grine – samt føle taknemmelighed over at se en ny filmkunstner folde sig så suverænt ud.

 

Bedste dokumentarfilm – The Monastery
Den 82-årige Hr. Vig inviterer en russisk nonne til slottet Hesbjerg. Hans vision er at omdanne sin misligeholdte ejendom til et katolsk kloster. Nonnen opdager snart, at Hr. Vigs gave er fulgt af en række krav og forbehold, og til gengæld har den russiske kirke også deres betingelser for at istandsætte og bebo Hesbjerg.

Instruktør Pernille Rose Grønkjær har diskret fulgt de to hovedpersoner fra deres første møde og gennem den opslidende proces, hvor menneskelige svagheder må overvindes for at gøre idealer til virkelighed. Resultatet er blevet et fornemt portræt af to stærke viljer, der mødes på troens grund. Dokumentarfilm opleves som en gave aldeles uden forbehold, og vi kan vanskeligt andet end at kvittere med udelt respekt.

 

Bedste amerikanske film – Letters from Iwo Jima
Clint Eastwood har lavet en stærk og ærlig krigsfilm i den klassiske tradition. Klassisk, og så alligevel rummer ’Letters from Iwo Jima’ fornyelsen, idet den skildrer det samme afgørende slag i Stillehavet som Eastwoods tidligere ’Flags of Our Fathers’. Hvor ’Flags’ viste slaget fra sejrherrernes side, viser ’Letters’ slaget fra tabernes side. Samlet nedbryder de to film den opdeling i gode og onde, som ellers bærer krigsfilm. Det er rasende flot tænkt og en lille sejr for filmkunsten.

 

Bedste ikke-amerikanske film – Pans labyrint
På en helt forunderlig måde lykkes det den mexicanske instruktør Guillermo del Toro at kombinere en realistisk krigshistorie med et overnaturligt fabel-univers i denne eventyrlige film. Der er både fascister og fauner i den, både gru og poesi, og ’Pans labyrint’ betager og fortryller sin tilskuer, så man aldrig glemmer den.

 

Bedste fotograf – Dan Laustsen
Få blandt Danmarks mange fremragende fotografer har holdt så konsekvent fast i de klassiske dyder som Dan Lausten. Fokus er på de velovervejede billedkompositioner og de beherskede kamerature hos Dan Laustsen, der har stået for billedsiden på en lang række Bodil-vindere – lad os alene nævne ’Gummi-Tarzan’ og ’Skyggen af Emma’. I sit arbejde med lys bidrager Dan Lausten altid væsentligt til filmens tone. Det ses på fornemste vis i årets to Bornedal-film, hvor Laustsen samtidig viser noget af spændvidden i sit udtryk. Fra ’Vikaren’s grelle pang-farver til det køligt nedtonede udtryk i ’Kærlighed på film’.

Fotografprisen er ret ung i Bodil-sammenhæng. Alligevel er dette anden gang Dan Laustsen modtager en Bodil, idet han i 1982 fik en Æres-Bodil for sit arbejde på bl.a. ’Gummi-Tarzan’. Nu får han så sin anden Bodil for det arbejde, som udspringer af en efterhånden ret veldokumenteret – og absolut gengældt – kærlighed til film.

 

Sær-Bodil – Ghost
Et levende fugleskræmsel og hærgende skypumper havde for få år siden været utænkelige i dansk film, men med Nikolaj Arcels ’De fortabte sjæles ø’ holder eventyret og den grænseløse fantasi sit indtog i dansk film. En stor del af æren skyldes effekt-bureauet Ghost, der har blæst os alle omkuld. At være fagligt på højde med større selskaber i udlandet er naturligvis slet ikke nok til at udløse en Sær-Bodil, men ’De fortabte sjæles ø’ viser, at Ghost ligesom Fugleskræmslet har sjæl, karakter og mod på at bevæge sig bort fra den slagne vej. Det lille effekt-bureau formår så sandelig at tænke stort, og denne Bodil må gerne ses som en opmuntring i det fortsatte arbejde med at give dansk film større format og vingefang

 

Æres Bodil – Ib Monty, Marguerite Engberg og Niels Jensen
Der gives i år en Æres-Bodil til tre af filmformidlingens veteraner, hvis begejstrede ildhu og store flid har været med til at skabe den filminteresse, som vi møder i dag.

 

Marguerite Engberg var den første lærekraft, der blev tilknyttet Københavns Universitet, da film i 1967, for første gang i Skandinavien, blev oprettet som akademisk fag. Samtidig er hun den danske stumfilmforsknings Grand Old Lady med en række centrale bøger, bl.a. om stjernen Asta Nielsen.

 

Ib Monty blev i 1961 leder af Det Danske Filmmuseum (nu Det Danske Filminstituts Museum & Cinematek) og gjorde filmmuseet til en vigtig dansk kulturinstitution, hvor generationerne før dvd’en fik adgang til en skattekiste af vidunderlig filmkunst fra hele verden; samtidig var han med sit virke som filmanmelder ved Jyllands-Posten gennem næsten 40 år en af landets mest kyndige kritiske røster, og det er vel tvivlsomt, om der er nogen, der har set flere film end han.

 

Niels Jensen var fra 1956 og i mange år frem en uforlignelig lærer på Krogerup Højskole og siden på Den Danske Filmskole, hvor han tændte begejstring i unge sjæle gennem sin karismatiske undervisning; han skrev også ’Filmkunst’, en af de mest læste introduktioner til emnet på dansk.